Darø udstillede på Light+Building 2016

22-03-2016

Arkiturbine på Light+Building 2016

Darø har udstillet på Light+Building 2016 i Frankfurt fra d. 13-18. marts, og det har været en god uge fyldt med inspiration, det nyeste indenfor belysning og mange gæster.

Darø's stand var bygget op som et designhus fyldt med gedigent dansk design. Vores populære designs Bell+, Arkiturbine og Paso Tri var flot repræsenteret, og i år præsenterede Darø prototypen på Paso Wood. Paso Wood er designet af den danske design-duo Says Who og forventes lanceret til sommer 2016.

Bell+ blev lanceret på Light+Building i 2014, og det var tydeligt at se i år, at Bell+ stadig er en stor publikumsfavorit. I år havde Darø dedikeret en hvid Bell+ 50 som en slags gæstebog, hvor vores gæster kunne signere eller dekorere Bell+ som de ønskede. Det er blevet til et flot minde, der efterfølgende kan opleves i vores showroom.

Det var første gang, at Arkiturbine blev præsenteret på en international messe og der blev den taget rigtig godt imod. Den flotte sky af Arkiturbiner over vores special-fremstillede mødebord så fantastisk ud. Paso Tri nød også godt af opmærksomheden på Light+Building i år. Paso Tri er en lampe, der passer utrolig godt til projekter og med Universe-mulighederne kan Paso Tri hurtigt tilpasses til individuelle behov.

Darø vil gerne takke alle, der deltog på Light+Building 2016, og som kom forbi vores stand til en god snak om design og belysning. Vi ser allerede frem til Light+Building i 2018.

Darø på Light+Building 2016

Darø på Light+Building 2016

Darø på Light+Building 2016