Bell+ vinder designpris

14-11-2014

Darø Bell+ Vinder Designpris

Bell+ var nomineret til en German Design Award 2015. Nu kan vi endelig løfte sløret for vinderen.

Bell+ blev udnævnt som vinder af German Design Award 2015 Special Mention i kategorien Excellent Product Design. Special Mention-prisen tildeles et produkt, der har gjort sig særligt bemærket. Ud af de mere end 2.000 nominerede produkter nationalt og internationalt har Bell+ skilt sig ud af mængden. Vi er ikke i tvivl om, at Bell+ fortjener en Special Mention-pris, men at få en så flot anerkendelse af German Design Council viser, at Bell+ er et unikt produkt, der tiltrækker international interesse.

German Design Council skriver således om Special Mention-prisen:
På grund af den høje kvalitet blandt de mange deltagere vil German Design Council uddele hædersbevisningen Special Mention 2015. Denne pris hylder præstationer, hvis design har vist særligt bemærkelsesværdige aspekter eller løsninger. En hædersbevisning, der anerkender både virksomheders og designeres engagement. 

Designeren bag Bell+, Thomas Holst Madsen, har gjort en genistreg med det nytænkende og rene design, der gang på gang bliver rost og hædret. Vi er glade for den flotte ros, som vi modtager af Bell+, og sådan en flot designpris er en ekstra fjer i hatten. Vi er meget stolte af at blive tildelt Special Mention-prisen. Det betyder, at Thomas Holst Madsens design er så godt, at German Design Council mener, at det fortjener særlig opmærksomhed. At det ikke må forbigås. Det må siges, at være en anerkendelse, der betyder noget.

Se mere Bell+