Darø Arkiturbine

12-08-2015

Arkiturbine Design Lampe

Arkiturbine // Unikt design

Hos Darø er vi stolte af at præsentere vores nyeste, unikke design; Arkiturbine. Med Arkiturbine tilføjer Darø noget helt unikt og spændende til sortimentet. Arkiturbine er en design lampe, der udfordrer det æstetiske udtryk, som kendetegner digital fabrikation, og det har skabt et design med klassikerpotentiale.

Inspirationen til Arkiturbine stammer fra en grundlæggende forkærlighed for æstetik, konstruktivisme og asymmetri. Den asymmetriske opbygning af en blomst og et luftskibs konstruktive æstetik har været vigtige inspirationskilder i udviklingsprocessen. Dertil kommer fascinationen af en turbines asymmetri, der har været omdrejningspunktet for designet.

Designer Hans Christian Asmussen har opnået at skabe en blød og åben form ved brug af digital fabrikation med laserskårne ark og stel, hvor konstruktionsmetoden er enkel og letforståelig, men resultatet er overraskende i sin fremtræden. Det sortlakerede aluminiumsstel står som en skarp kontrast til de bløde, hvide former, der skabes af de laserskårne ark. Disse modsætninger er essentielle for dette unikke design, der er Darø’s nyeste skud på design-stammen.

Se Arkiturbine Produkter