Melbourne Indesign 2014 - Darø repræsenteret Down Under.
Darø a/s er ved at etablere sig på det australske marked i samarbejde med Radiant Lighting, som har hovedsæde i Perth. I weekenden den 22-23. august var Radiant Lighting udstillere ved Melbourne Indesign 2014-messen, og deres stand var flot dekoreret med de to nye designlinjer, Bell+ og Trion.
Melbourne Indesign – tidligere Saturday in Design – er blevet afholdt i 13 år i Australien og Singapore, og er altid et spændende event at følge. Fokus ligger på indretning, og udstiller-listen tæller alle de store og mindre brands, de mest populære designere og de nye skud på designstammen i Australien lige nu. Radiant Lighting udstillede på messen med en flot, stor stand, hvor Bell+ og Trion pendlerne fra Darø var centralt placeret. De to designs var meget populære hos publikum, og der er dermed blevet skabt stor opmærksomhed omkring vores samarbejde med Radiant Lighting. Her hos Darø er vi glade for vores spirende samarbejde med Radiant Lighting, og er meget stolte over at være så flot repræsenteret i Australien.





Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.