Arkiturbine vinder London Design Award 2015

Oprettet d. under Produkter

 

Arkiturbine var indstillet til London Design Awards 2015 i kategorien Produkt Design. Designbranchen, designere og forbrugere kunne stemme på deres favoritprodukter og vi kan nu afsløre, at Arkiturbine har vundet sin første designpris.

London Design Awards styres af Design100, som har sit virke over hele verden. Hvert produkt bliver bedømt af et yderst kompetent panel, der består af profiler fra designbranchen. Derudover kunne offentligheden ligeledes bedømme de nominerede produkter og give deres mening til kende. Arkiturbine er tilsyneladende faldet i god jord hos de mange besøgende på hjemmesiden, der har stemt, og det er vi meget glade for.

De vigtigste kriterier, som Arkiturbine blev vurderet ud fra, var de kreative og innovative løsninger, vi har taget i brug i udviklingen og produktionen af designet. Derudover blev der også lagt vægt på de valg, vi har taget i forbindelse med materialer, holdbarheden af produktet og bæredygtigheden i produktionen, især med henblik på miljøbevidsthed. Det bliver vigtigere og vigtigere i dag, at man også tager hånd om miljøet, når man skaber design, der skal holde i mange år, og det har vi nu modtaget anderkendelse for.

Arkiturbine er et unikt design, der er produceret ved brug af digital fabrikation. Alle dele er laserskåret med perfekte mål, så pendlen samles helt uden brug af skruer, bolte og svejsninger; hele konstruktionen holder faktisk sammen på sig selv. I produktionen, som i øvrigt holdes lokalt, har vi kun gjort brug af miljøvenlige og genanvendelige materialer, ligesom vi benytter genanvendeligt materiale til den special-designede emballage. Disse og flere aspekter ligger til grund for en høj vurdering fra designbranchen og offentligheden af Arkiturbine, så vi er nu endnu mere overbeviste om, at Arkiturbine er et unikt design, der ikke må eller skal forbigås. Arkiturbine har internationalt appel med sin internationale London Design Award, og det er vi meget stolte af.

Se nærmere på Arkiturbine her.